Kundeudtalelser

Læs her et udsnit af en artikel med Lisbet Dahl i "Vi med Hund" nr. 6/2006 skrevet af Morten Buckhøj. Foto: Jesper Egholm.

Her er det Lisbet, der bestemmer

Der er ingen slinger i valsen, når det kommer til hundeopdragelse hjemme hos revydronningen Lisbet Dahl. For et år siden fik hun og hendes skønne hund Filis et kursus i hundekommunikation, og nu er det Lisbet, der bestemmer. Næsten da...

Lisbet Dahl har haft hund næsten hele sit voksne liv. Tilværelsen er i hendes optik en lille smule fattig uden hund. For tre år siden ferierede hun på Kreta i Grækenland sammen med familien. Dér så de Filis. Den dengang ca. tre måneder gamle hvalp sad sammen med sin bror i et bur hos en græsk dyrehandler. Og hun var meget yndig, syntes både Lisbet og børnene.

Chihuahua eller sådan noget
Det er en kende uklart, hvilken race Filis er, så hun står opført i hunderegistret som blandingsrace, men da Lisbet købte hende, forsøgte dyrehandleren at overbevise hende om at det var en chihuahua. "Ja, det sagde de, men så synes jeg nu nok, at hun har bevæget sig et pænt stykke fra racestandarden," siger Lisbet med et grin. "Allerede som lille hvalp var hun større end en fuldvoksen chihuahua. Jeg er komplet ligeglad. I virkeligheden har jeg aldrig været særlig interesseret i racehunde."

Kommunikation
"Hunde, især de små hunde kan ikke kapere det, når de tror, at det er dem, der bestemmer. Så forsvarer de deres førerrolle og bliver aggressive. Derfor handler det om at tage førerskabet fra hunden. Jeg fik besøg af Kimm Howe, som underviser i kommunikation med hunde, og de første par minutter gøede og skabte Filis sig, som hun plejede, men uden at få den mindste interesse fra Kimm. Så bad hun mig om at isolere hunden ude i gangen, hvor Filis så sad i omkring 20 minutter og var helt ude af flippen. Kimm spurgte, om jeg kunne holde til det. Ja da, sagde jeg, jeg har opfostret fem børn, der skal mere til at gøre mig blød om hjertet. Og det hjalp næsten med det samme," husker Lisbet.

Hundelytter
Der er udgivet et par bøger om den form for hundeopdragelse, Lisbet Dahl benytter. Lisbet læser selv Jan Fennell 'Hundelytteren i praksis', som er udkommet på Borgen. Jan Fennell besøger Danmark i oktober, og "Vi med Hund" følger hende naturligvis nøje.

Læs mere om Lisbet Dahl og Filis i 'Vi med Hund' nr. 6 (udkom 20. juli 2006)

Hund & kat trives nu sammen

Hej Kimm!

Liv har det rigtig godt! Liv og Yin (katten) trives meget godt sammen. Liv er også nu meget dygtig til at gå tur uden man får ondt i armen! Hun har heller ikke knurret af de andre i et godt stykke tid!

Det har selvfølgelig krævet lidt arbejde - men vi er meget glade for resultatet. Så mange tak for hjælpen vi er rigtig glade for at det fungerer.

Vi kan rolig anbefale andre at bruge denne metode!!

Hilsen
Berit Larsen & Matthew Bryan
Greve

Brev til Dansk Kennel Klub om Hunde Kommunikation

Hvad gør en klog, når hunden gør ved hækken og trækker i snoren? Man ringer til Kimm Howe som underviser i hundekommunikation (hundekommunikation.dk).

Inden hendes besøg foreslog Kimm at vi skulle læse bogen 'Hundelytteren' af forfatteren Jan Fennell for at få en idé om hvad principperne gik ud på. Bogen blev slugt i løbet af få timer.

Kimm kom en fredag i maj, gik ind af lågen uden at værdige hundene et blik og sagde goddag til os. Vi sad i haven og der gik ikke lang tid før Chili, vores yngste hund (3 år gammel Weimaranertæve – ”problemhunden”) begyndte at gø ved hækken. Kimm roste hunden fordi den havde gjort os opmærksom på ”en fare”. Hunden stoppede sin gøen – nye toner – plejede at få skæld ud. Når hun ikke stoppede, blev hun isoleret. Dette gentog sig adskillige gange i løbet af de 4 timer Kimm var her og langsomt, men sikkert, aftog hendes gøen, hunden blev roligere og allerede dagen efter var det aftaget så betydeligt at vi havde en stille og rolig eftermiddag på terrassen. Det var fantastisk. Kimm’s rolige facon havde en utrolig indvirkning på både hund og mennesker.

Det andet problem vi havde, var at Chili trak utrolig meget når vi gik tur. Løsningen var, først øvede vi hjemme og da Chili gik pænt i haven og vi ellers var ved at få lederskabet ved at følge resten af principperne, så begyndte vi at gå tur uden for grunden. Vi som ledere gik først ud af døren, først ud af lågen og i det øjeblik hun trak, var det retur ind af døren (ejer først), af med snoren – altså ingen gåtur. Dette gentog sig mange gange, men til sidst fattede hun det og gåturen kunne begynde i roligt tempo. Når hun trak ude på turen, standsede vi, startede igen og skiftede pludselig retning. Alt dette har gjort, at vi nu har en hund der går pænt og roligt ved siden af os. Når hun er løs, laver vi mange indkald og roser hende når hun kommer straks, dette har hun dog næsten altid har gjort. Når hun ikke kommer, er der ingen ros.

Alt dette har været starten på et nyt hunde- og menneskeliv. Vi siger tusinde tak til Kimm og har anbefalet hende til mange hundeejere efterhånden. Når man selv har et hundeproblem og taler om det, viser det sig, at det er der faktisk mange der har.

Venlig hilsen
Michala Delbanco

En gladere familie

Vi er de lykkelige ejere af 2 franske bulldogs på henholdsvis 3½ og knap 2 år. Tæven, som er den ældste, har været til træning både i Dansk Kennel Klub og i Bulldog klub regi. Den yngste - en han - har vi selv trænet. På trods heraf oplevede vi to væsentlige udfordringer i dagligdagen: Gåturene var ofte et mareridt, der krævede stærke og lange arme. Hertil kom, at besøgende blev overfaldet af glade hunde, der skulle hilse ved ustandseligt at springe op.

En grundig research førte os til Kimm Howes hjemmeside. Her hørte vi for første gang om Jan Fennells principper. Vi anskaffede os to af Fennells bøger og fandt principperne langt mere indbydende end de traditionelle, som jo heller ikke havde skaffet os ubetinget succes. Imidlertid er der som bekendt forskel på teori og praksis.

Derfor fik vi en lørdag formiddag i april 2006 besøg af Kimm Howe for at se og lære Jan Fennells grundregler. Allerede da Kimm trådte ind i huset, så vi en betydelig forskel. Hundene opgav at springe op efter ca. 5 sekunder, da Kimm blot ignorerede dem.

Herefter fik vi en grundig gennemgang af principperne. Efterfølgende gik Kimm en kort tur indendørs med hannen, som mildt sagt ikke gik pænt med os. Efter kort tid med Kimm så han tilbedende på hende og gik nydeligt ved hendes venstre side. Irriterende, men dejligt.
Efter Kimms besøg er det blevet hverdag igen, men vi træner ihærdigt og kan på mange områder mærke væsentlige forbedringer.

Vil man have en gladere hund, kan metoden derfor varmt anbefales.

Marianne og Jan Hornsberg
Gentofte

Hundetræning på en ny måde

Hej Kimm

Jeg syntes bare lige at jeg ville sende en hilsen og fortælle hvor dejligt det går med Linus og os. Vi har lige været på skiferie og var lidt spændte på at se om vi skulle starte forfra, men det er slet ikke tilfældet. Hun hygger sig rigtig meget og det er meget lidt vi stadig arbejder med at rette til. Det er blevet meget sjovere at gå med hende nu, fordi vi "træner" meget mere med hende og på en helt anden måde. Det bedste er at vi lystigt går forbi andre hunde og at hun i værste fald kigger undrende efter dem, men vi arbejder på at hun fuldstændig ignorere dem og det er ikke langt væk. DET ER SIMPELT HEN SÅ DEJLIGT!!!!! Pighalsbåndet er pakket langt væk i skuffen og vil aldrig komme frem igen.

Så tusind tusind tak for din hjælp og din tålmodighed. Vi er blevet 100% fortalere for denne metode og anbefaler folk at kontakte dig, hvis de har problemer med deres hunde.

Mange venlige og taknemmelige hilsner fra en glad hundeejerfamilie
Zenia, Martin og Carina